Hun fortalte en masse mere, som jeg prøvede at koncentrere mig om, men jeg var mest opsat på hurtigst muligt at ringe til Søren, der sad i møde inde i ministeriet. Søren fik dog hurtigt stoppet mødet, da han så, at jeg ringede, og jeg hørte, at han sagde højt til alle kollegaerne: "Jeg er blevet far" :-)
I tiden derefter troede vi hele tiden, at de ville ringe for at sige, at vi skulle afsted for at hente ham. Vi vidste godt, at man normalt ventede 5 - 7 måneder, men det virkede så unaturligt ikke at skulle hente ham lige nu og her, at vi tænkte, at vi nok var en undtagelse.
Det var vi selvfølgelig ikke, så da sommerferien kom, prøvede vi at tænke på noget andet ved at tage på cykelferie til Bornholm. Det var en dejlig tur, hvor vi bl.a. fejrede Samuels fødselsdag d. 2.7. Samuel 1 år :-)
Søren og Anna åbner gaver på Samuels 1 års fødselsdag
I slutningen af sommerferien begyndte vi at finde Annas gamle tremmeseng frem og gøre stuen samt Annas værelse klar til at modtage en 1årig dreng. Det var en hyggelig proces og Anna var meget optaget af det.
Vi glæder os i det hele taget alle sammen rigtig meget. Et par dage før afrejsen sad vi således og snakkede om den kommende jul, og så mente Anna, at hun selv ville skrive sin ønskeseddel i år, for "jeg ønsker mig kun Samuel" :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar