Et pas til Samuel

I dag kom Kalifa forbi med et burkinsk pas til Samuel. Og senere i dag skal vi på den danske ambassade for at få et provisorisk dansk pas til ham. Det burkinske pas skal han bruge til at komme ud af Burkina Faso, det danske pas skal han bruge til at komme ind i Frankrig og Danmark. Det er fantastisk, at denne lille dreng, der starter sit liv med at veje 2,2 kg og være en dreng, der græde meget, hvis plejerne ikke bar ham på armen, nu er en - ikke stor- men i hvert fald stærk dreng med eget pas, der giver ham mulighed for at få et helt andet liv i Danmark. Vi er ikke naive og tror, at det bare bliver fryd og gammen for ham i Danmark ( han kommer til at møde mange udfordringer), men vi er sikre på, at dette alligevel er en chance for ham.
Alene i Ouagadougou bor der ca 5000 børn på gaden, uden nogen til at tage sig af dem. Det er forfærdeligt at tænke på. Her på hotellet har vi talt med nogle folk fra UNICEF, og uden at reklamere særligt for lige denne organiasation, er jeg overbevist om, at de yder en vigtig indsats for bare nogle af disse af børn.

På ambassaden

Som i kan læse i det næste indlæg, som jeg skriver fra ipaden, var vi på den danske ambassade i dag for at få lavet et provisorisk dansk pas til Samuel. På billedet er vi til kaffe på ambassaden. Samuel sidder hos Kalifa
, Anna står ved siden af.

På besøg hos Else

Klokken er 10 onsdag formiddag. Anna er taget i en Nationalpark med farmor og farfar for at se vilde dyr, Søren og Samuel sover, og jeg har sat mig ud til poolen for at prøve at nyde varmen inden vi skal hjem på søndag. Selvom jeg sidder i skyggen, overvejer jeg dog snart at finde et rum med air condition i stedet for.
I går var det også varmt! Men det var også en fin dag, hvor vi tog på besøg hos en dansk kvinde, Else, der har oprettet et slags andelsselskab i en nærliggende landsby. I selskabet er der flere forskellige værksteder med hver deres leder og medlemmer.  De væver og syr smukke klæder, de laver ting i træ, de har deres egen restaurant og økologiske køkkenhave, og medlemmerne modtager selv alt overskud. Else er en fantastisk dame. da hun gik på pension fra sit arbejde ved Røde Kors, købte hun dette stykke jord og startede så langsomt op med i første omgang at bygge hus og det første værksted. I dag er hun 78 år og bor stadig hernede halvdelen af året ( oktober til marts). Farmor Maja havde nogle af sine smukke tasker med, lavet af genbrugsmaterialer, til inspiration for damerne. det vakte stor glæde, så måske begynder de nu at lave tasker med klipsene fra sodavands- og øldåser. Hvis i vil vide mere om Elses projekt, Kologh Naba, kan i Google Else og Burkina Faso.
det var et skønt besøg med noget fantastisk mad, men det var også varmt! Søren, Anna og farfar havde startet dagen med et spændende besøg på en skole, så vi kom lidt sent afsted, lige i middagsvarmen. Samuel var for første gang lidt sur- vi kan se, at der er kommet en tand - så Søren eller jeg bar rundt på ham og prøvede at underholde ham hele tiden, lidt varmt og anstrengende, for han vAr samtidig stået op klokken halv fire.
I nat sov han fra 22 til 06 og hans sædvanlige humør er tilbage. Vi har virkelig været heldige med vores børn.

Flyttedag og swimmingpool

I går eftermiddags flyttede vi. Vi havde boet i et lille men pænt dobbeltværelse fra torsdag til søndag, men nu blev suiten ledig, og den havde vi ønsket. Det er bare fedt. Her er to værelser, et lille sort-hvid fjernsyn og sofamøblement i stuen og en noget større dobbeltseng i soveværelset - vi er jo altså fire, der skal være i den nu :-). Derudover kan man lukke af til toilettet, det var dagens bedste nyhed for Søren.

Der er ikke direkte swimmingpool i suiten, men vi bor lige ved siden af både restauranten og swimmingpoolen, så begge dele bliver brugt flittigt. V kan ikke selv lave andet end at koge vand på den medbragte el-kedel ( hurra for den), så vi får os en flot restaurant- regning.

Nå, det var den swimmingpool. Det er bestemt ikke stor og heller ikke børnevenlig, da den er dyb, men det er fantastisk, at den er der. Når lillebror bliver for meget og Anna har alt for megen ubrugt krudt, svømmer hun med farmor og farfar. Hun er blevet rigtig modig og hun og farfar har nogle vilde krokodille lege (hurra for farmor og farfar).
Hvad så med os to halvgamle og Samuel? Ja, det er meget mærkeligt, men ørkendrengen ( Ouahigouya  ligger i Sahel- regionen) elsker vand og er total frygtløs, så de sidste par dage har vi alle svømmet. Det er skønt at blive kølet af :-)

Samuel har stadig et fantastisk humør, bare der er mad og mulighed for at sove, når han pludselig er træt.

En måned om dagen

Da vi mødte Samuel, virkede han som en forsigtig fyr, der mest bare lå på ryggen. Hvis han ikke havde været så lang, kunne man have gættet ham til en 6-8 måneder. Efter et par dage begyndte han at sidde op og gøre ansatser til at kravle, nu var han 9 måneder. Dagen efter kravlede han rundt i pæn fart, nu var han 10 måneder, og nu efter 5 dage hos os med god kost og masser af stimulering rejser han sig op ved alting og begynder at ville gå, motorisk altså omkring 1 år :-). Det er imponerende at være vidne til. Han har også travlt med at efterligne Anna, de laver " High five" og siger "Hej" til hinanden.
Selvom han har været på et kærligt børnehjem, er det lidt som om han har ventet på, at nogen skulle trykke på start- knappen. Vi er taknemmelige for at det blev os, der fik lov at trykke på knappen og være vidne til udviklingen.

Burkinaprinsessen Anna

I eftermiddag havde vi besøg af kalifas datter nadia. Hun lavede de flotte fletninger, som i kan se på billedet. Det gjorde ondt men Anna var tapper og holdt ud :-) Samuel er ved at blive noget mobil . Han kravler afsted og rejser sig op ved alle ting. Derudover snakker han hele tiden. Humøret er højt :-)

I dag er det Annas dag

Som i kan se på gårsdagens billede, er Samuel i et vældig godt humør. Da vi mødte ham sidste søndag (og mandag), græd han hjerteskærende, når han så os. Nu vil han helst lave fis hele tiden. Hans personlige plejer på børnehjemmet havde også sagt til os, at "he is not complicated, he is a good boy", og det får vi lov at se nu. Han nyder i den grad al den opmærksomhed, han kan få, og sover om natten med arme og ben placeret et eller andet sted på sin mor og far, så han ved, hvor vi er, og han sover faktisk godt. Han skulle skiftes kl 23.30, men sov så ellers til kl 06.00, hvor han lå og pludrede.
Ja, skiftes, det skal han. Søren er lige gået ud i Ouagidouga for at finde bleer. han spiser og spiser og så skal der jo også noget ud :-) på børnehjemmet sagde de, at han ikke er så interesseret i mad, men den glæde er blevet vakt.
Han er en fantastisk krumme- finder, hvilket passer rigtig godt til Anna. Jeg glæder mig til at se ham i aktion i DK, når hun spiser riskiks.
Ellers drejer det sig mest om Anna i dag. I går var vi inviteret hjem til Kalifa og Moussa (de fejrede en muslimsk helligdag ) og da lavede vi en aftale med Moussas søster Nadia om, at hun skal komme og flette Annas hår i dag. Det har Anna snakket om lige siden hun så sin veninde Nadia fra Burkinagruppen med disse flotte fletninger. Billede følger senere.
Om Anna kan man også sige, at hun passer sin skole hos farmor og farfar fint. Hun er færdig med alt matematik fra skolen og skal nu til at lave noget dansk. Hun laver også af og til små fine ting i perler sammen med farmor og så er hun naturligvis god til at lege med Samuel. Det er lidt svært at dele mor og far med En lillebror af og til, men han er heldigvis glad for både mig og Søreen ( faktisk er Papa en stor stjerne :-) , så vi finder også tid til Anna.

Samuel, Samuel, Samuel

Ouahigouya

Samuels børnehjem maison Marie naelle ligger i byen Ouahigouya. Vi befinder os 2 1/2 times kørsel nord for hovedstaden Ouagadougou, tæt ved grænsen til Mali. Vores burkinske kontaktpersoner siger, at sikkerheden er god, men har alligevel sendt to "bodyguards" med os. Den ene, oversætteren Moussa, er hos os meget af tiden her på hotellet, og den anden, chaufføren Luc, kører os frem og tilbage til børnehjem og bank og sover i bilen om natten.
Begge er et par søde sjove fyre, som vi er taknemmelige for at have med, for alt er fremmed. Her ser man kvinder med 50 - 100 bananer på hovedet, en mand, der kører med to levende geder på sin lille knallert (en over knæet og en på bagagebæreren) og overalt masser af cyklister og knallerter, som børn og voksne kører med uden hjelm. Den første dag så vi to gange mennesker, der var kørt sammen.

Byen er fuld af handlende kvinder i smukke klæder, af affald i lange baner og træning af militærparader, der sender tankerne til det tidligere DDR. Vores hotelværelse minder også lidt om den tidligere østblok. Det er fint, men spartansk med ødelagte møbler, lysstofrør og meget svigtende mængder af elektricitet og varmt vand, men de holder det så pænt og rent de kan, og sågar swimmingpoolen prøver de at holde fin for vores skyld. I hotelrestauranten har vi fundet ud af, at de laver en god spaghetti bolognaise, så det skal vi have for 4. Gang i dag :-)

Lille Samuel er på besøg igen i dag. Han klarer det rigtig fint. Indimellem er han meget på og undersøger os og alle tingene, så bliver han træt og lukker selv af ved at tage en lur. En fin egenskab. På børnehjemmet siger de, at han ikke spiser ret meget, men her hos os spiser og drikker han hele tiden, så mon ikke det ændrer sig -:-) så kan han også blive lidt større. Han er meget lille. Str. 74 er helt klart det, der passer bedst. Han vil også helst ligge ned, men han har motorikken til at sidde og kravle. Han er bare utrænet og bliver hurtig træt. Ellers er han jo bare utrolig smuk og fin og med en dejlig bestemt karakter. Vil han ikke drikke eller spise, signalerer han tydeligt nej med hånden, og så kan vi ligeså godt stoppe :-) han lader sig ikke manipulere med kiks eller andet. Han har sin egen vilje og passer jo på den måde utrolig godt ind i familien.

Samuel på hotel

I dag har vi fået lov at have Samuel med på hotellet hele dagen og så skal han sove på børnehjemmet i nat. Det er et utroligt dejligt børnehjem med søde børn og voksne, men vi var ved at blive lidt for kendte der, så vi havde efterhånden mange venner, der ville lege med os. Samuel kunne godt lide at de større børn lavede fis, men det tog fokus fra hans store nye opgaver: lær din familie at kende. Så nu er han på hotellet og det er stort, spændende, udfordrende og dejligt. Alle klarer det fint . Han har mest været sur over at vente på mad og over nogle mavekneb. og han er helt tosset med sin storesøster, der klarer sin nye rolle så fint. Ellers kan vi fortælle, at der er pænt varmt, omkring 39 grader, her er meget fattigt, men folk smiler og vi bliver modtaget med glæde og venlighed.

Vi har det alle godt :-)

En kort besked (nettet er elendigt) her fra det nordlige Burkina Faso hvor samuels børnehjem ligger. Vi besøgte ham to gange i går og to gange i dag samt i aften. Han er smuk og dejlig men også meget skeptisk på den gode måde- han er ganske enkelt glad for it dejlige børnehjem og skønne plejere. Men i dag var han også glad for os. Især Anna og han havde fin kontakt. Vi skriver igen senere.

Nu er det nu !

Onsdag, d. 10. oktober fik vi en mail fra Jette, der arbejder for AC Børnehjælp og for tiden er i Burkina Faso for at besøge bl.a. Samuels børnehjem. Hun fortalte, at vi nok kunne komme efter d. 21. oktober! Vi regnede med at skulle rejse i november, så det var en dejlig nyhed, men også lidt forvirrende...
De næste dage blev meget spændende. Så kunne der ikke skaffes de ønskede flybilletter, så kunne vi ikke ankomme til BF pga en helligdag, men fredag d. 12. kl. 10.30 blev det besluttet, at vi skulle komme lørdag d. 20. oktober!

I dag fredag, d. 19.10, kan vi se tilbage på en utrolig travl uge. Både Søren og jeg skulle have færdiggjort vores arbejde samtidig med at der skulle ordnes alle de praktiske ting: visum, indkøb af gaver, indkøb af tøj og legetøj til Samuel, indkøb af det sidste sommertøj, utallige spørgsmål til venner fra burkinagruppen.dk og til Jane fra AC Børnehjælp, men nu er det i morgen, og vi er faktisk ved at være klar :-)

Tusind tak til alle jer, der har hjulpet os i denne uge med lån af babyting, med pasning af Anna, med lån af sommertøj osv.

I nat kl. 03.00 kommer Andreas (han er en helt :-) og henter os for at køre os i lufthavnen. Så flyver vi til Paris, hvor vi har 5 timers ventetid og hvor vi skal mødes med Maja og Arne (farmor og farfar). Vi kunne ikke få pladser på det samme flyv, men det har vi på strækningen fra Paris til Ouagadougou. Vi ankommer i Ouagadougou kl. 18.00 (17.00 lokal tid) og bliver hentet af vores kontaktperson Kalifa. Han følger os til hotellet og kommer helt sikkert til at fortælle os noget om, hvad der skal ske de næste dage.

Vi ved, at der er bestilt hotel i Ouahigouya fra mandag til fredag. Det er den by i det nordlige Burkina Faso, hvor Samuels børnehjem ligger.

Vi vil prøve at holde jer opdateret via denne blog, men vi ved, at internetforbindelsen er meget skiftende, og måske er der slet ikke forbindelse i Ouahigouya. Hvis det er tilfældet, må I vente tålmodigt, til vi er tilbage i hovedstaden.

Vi venter på Samuel

Samuel kom ind i vores liv torsdag, d. 3. maj 2012. Elsebeth var på arbejde og holdt frokostpause, da lærerværelsets telefon ringede. En kollega tog den og fortalte mig, at det var en Jane. Med sommerfugle i maven gik jeg over til telefonen, hvor Jane fra AC Børnehjælp fortalte mig, at vi var blevet forældre til en lille dreng på 9 måneder fra Ouahigouya i det nordlige Burkina Faso.
Hun fortalte en masse mere, som jeg prøvede at koncentrere mig om, men jeg var mest opsat på hurtigst muligt at ringe til Søren, der sad i møde inde i ministeriet. Søren fik dog hurtigt stoppet mødet, da han så, at jeg ringede, og jeg hørte, at han sagde højt til alle kollegaerne: "Jeg er blevet far" :-)

I tiden derefter troede vi hele tiden, at de ville ringe for at sige, at vi skulle afsted for at hente ham. Vi vidste godt, at man normalt ventede 5 - 7 måneder, men det virkede så unaturligt ikke at skulle hente ham lige nu og her, at vi tænkte, at vi nok var en undtagelse.
Det var vi selvfølgelig ikke, så da sommerferien kom, prøvede vi at tænke på noget andet ved at tage på cykelferie til Bornholm. Det var en dejlig tur, hvor vi bl.a. fejrede Samuels fødselsdag d. 2.7. Samuel 1 år :-)

Søren og Anna åbner gaver på Samuels 1 års fødselsdag

I slutningen af sommerferien begyndte vi at finde Annas gamle tremmeseng frem og gøre stuen samt Annas værelse klar til at modtage en 1årig dreng. Det var en hyggelig proces og Anna var meget optaget af det.

Vi glæder os i det hele taget alle sammen rigtig meget. Et par dage før afrejsen sad vi således og snakkede om den kommende jul, og så mente Anna, at hun selv ville skrive sin ønskeseddel i år, for "jeg ønsker mig kun Samuel" :-)