Pap og lort

Nu er det vist ved at være på tide at skrive et par linjer igen, hvis denne blog ikke skal fremstå som nedlagt, og desuden er det jo Samuels kommedag i dag. For præcis 2 år siden d. 5. november kom vi hjem til Danmark :-)

Vi har det rigtig godt. Samuel begyndte d. 1. maj i børnehave (i en alder af 2 år og 10 måneder).

På vej i børnehave - den første dag - en stor dreng

 

I den første måneds tid var jeg meget med ham eller gav ham korte dage. Vi havde gemt lidt barsel til netop dette formål og det var en fornøjelse at se, hvor let han havde ved at vænne sig til børnehaven. Han har et naturligt behov for, at der er en voksen i nærheden og at der er en voksen til at vinke om morgenen, men ellers viste han sig fra starten som det meget sociale menneske, han er. Nu har han gået der i 5 måneder og vi kan godt mærke, at han er en dreng. Han ser meget op til de større/store drenge og prøver alt det seje af, som de også gør. Ord som ”lort”, ”lortefucker”, ”av for helvede” flyver nu gennem luften herhjemme til Annas store irritation.

At Samuel kommer hjem med en viden om, hvordan man driller, gør til tider deres forhold lidt anstrengt, men så sent som i forgårs hørte Søren denne kommentar i bilen.

Samuel: ”Anna, hvis du kan li´ mig, må du få en medalje”

Anna: ”Jeg kan godt li´dig, og medaljen – det er jo dig J”

 

 

Anna går nu i 3. klasse. Hun trives fortsat godt i skolen og har gode venner der.  Hun leger stadig tit med Nanna og Ida, men det meste af tiden leger hun med Oscar og/eller Asbjørn. De bygger og bygger og bygger. Anna elsker genbrug. Alt kan og skal genbruges. Hver gang jeg prøver at få smuglet noget pap ud til genbrugspladsen, finder hun det og kigger på mig, som om jeg er ved at kaste arvesølvet i havet. Det er en rigtig imponerende egenskab, hun har, men lidt svær at håndtere for hendes forældre, der gerne vil have ryddet op en gang imellem J.

 Et lille udvalg af Annas kreationer

 

I vores sommerferie var vi nogle dage på Møn. Her boede vi i telt hos farmor og farfar. Anna og Søren cyklede 100 km på tandem for at komme derned, mens Samuel og jeg kørte i bil.

 Klar til afgang

 

Senere var vi en lille uge i Rønbjerg Feriecenter kombineret med besøg hos og af mormor og morfar. Vi var meget heldige med vejret og havde en skøn uge med badeland, strand, krabbefiskeri og meget mere.

 

 Om et halvt års tid har Søren og jeg kobberbryllup. Det skal fejres med en tur til Playitas Sports- og Feriecenter på Fuerteventura. Det bliver vores anden udenlandsrejse med de to dejlige børn – sidste år var vi på Grand Canaria, og det er stadig en ferie, som de begge taler om. Samuels dagplejemor beretter, at han i lang tid sidste vinter legede ”turen går til Grand Canaria” med sin ven Oliver, så det bliver stort at skulle afsted igen – vi glæder os alle sammen. Men først kommer julen og den glæder vi os også virkelig meget til – mon ikke det bliver muligt at lave et blogindlæg igen til den tid J.

 

Anna og Samuel

Når vi møder folk, som vi ikke har set et stykke tid, spørger de altid: "hvordan går det med Anna og Samuel - hvordan tager hun det?", så det vil jeg prøve at skrive lidt om.
Anna og Samuel har haft et kærlighedsforhold fra dag 1, og det er en gave, som ingen af os kunne have ønsket os større. Man kan ganske enkelt se det i deres øjne, når de hygger sig sammen. De vil hinanden.
Hygger de sig så altid sammen?
Nej, selvfølgelig ikke.
Samuel har en meget følsom radar for, om Anna vil ham, fordi hun er glad, eller om hun vil ham, fordi hun i bund og grund keder sig og da lige kan drille ham lidt eller bare trække ham lidt rundt og se, om hun da ikke får en god idé..... Det sidste gider han ikke mere. Så råber han "Annaaaa" eller "nej", og så ved både hun og vi godt, at han har gennemskuet hende.
Det fantastiske er så bare, at han tilgiver lige så hurtigt, som han bliver sur på hende. Når hun er glad igen eller han kan se, at hun har gang i noget spændende - og det har Anna rigtig tit- så vil han hen til hende, og de kan lege godt i lang tid.
De leger tit vildt, og da Anna er meget stærk, kan hun nemt tumble ham rundt i luften, rundt i sengen eller op og ned af sofaen. Han elsker det, og vi sidder hver gang med nerverne lidt ude på tøjet, men vi må indrømme, at hun altid passer på ham. Det værste, der kan ske, er faktisk, at hun bliver ved, efter at han ikke gider mere. Det skal hun naturligvis lære at lade være med, men hun passer på ham i sin leg, og det er jo fantastisk.
Her følger nogle af de bedste billeder af de to sammen:

2 år

Tirsdag, d. 2.7. blev Samuel to år. Vi fejrede ham dog først d. 3. og d. 4. juli, da Samuel, Søren og jeg lå med influenza og 39.5 i feber på hans rigtige fødselsdag... Det var lidt ærgerligt, men i det mindste var vi tre helt enige om, at den dag skulle tilbringes sovende på madrasser i stuen, og Anna havde vi allerede dagen før sendt til farmor og farfar, så hun kunne få lidt mad og opmærksomhed.
Onsdag, d. 3.7. gik det lidt bedre her i huset, så vi sang Samuel op (som vi plejer) og gav ham gaver. Det var et stort øjeblik at fejre hans "første" fødselsdag, og vi nød det alle fire.
Torsdag, d. 4.7. havde vi så inviteret de 25 mennesker, der skulle være kommet d. 2.7, og det var en superdag med flot vejr og glade mennesker. Eneste lille minus var, at jeg, Elsebeth var nødt til at gå i seng kl. 20 med noget, der lignede en gentagelse af influenzaen - jeg havde nok været lidt for optimistisk i forhold til at holde fest så kort tid efter at vi var syge, men det gik fint alligevel. Alle gæsterne samt Søren, Anna og Samuel holdt fanen høj og hyggede sig resten af aftenen.

 

 

Sprogligt udvikler Samuel sig med lynets hast. Han taler nu næsten kun i 2-ords-sætninger. Favoritterne er: "Anna laver" (hvad laver Anna?), "mor finde" (jeg vil finde mor), "far henne" (hvor er far henne), "strømper på" (selv i 25 grader vil han gerne have strømper på), "li flue" (jeg kan ikke lide den flue), "broccoli smage" (jeg vil gerne have noget mere broccoli - og det er ikke engang løgn). Derudover kan han allerede navnene på flere fødevarer end sin far :-)  fx avocado, mango, ananas, porre, ostehaps, figenstang m.m.
Motorisk udvikler han sig også godt, men trods daglig træning - han vil SÅ gerne - kan han stadig ikke hoppe og løbe, men det er tæt på :-) Vi tror også, at det faktum, at han er vokset fra 74 cm til 86 cm på 7 måneder, nogle gange gør ham usikker på benene. Han ligner ganske enkelt af og til en forvokset teenager, der endnu ikke helt har fået styr på sine lange lemmer. Mht vægt er han vokset fra 7 til 11 kg fra november til juli. Det er også meget godt gået.

Fis og ballade

Samuel er nu 1 år og 10 måneder, og det nye i hans liv er at lave fis og ballade. Han har altid været fuld af smil, men det nye er, at han nu selv finder på løjerne.
Den bedste vits har han dyrket nogle uger nu. Den går ud på - med skælmske øjne og hovedet på skrå - at kalde far "mor" og så vente på, at far siger "NEEEEJ! Jeg er din FAR". Så ligger han flad af grin - hver gang!
Derudover har hans lange fascination af toilettet nu - som forventet - udmøntet sig i, at han smider ting derned. Det primære er papir (toiletpapir eller køkkenrulle), og han griner altid hele vejen ned på toilettet og ud til os igen, hvor han med ordet "pir" (papir) vil fortælle os, at han har lavet noget.
Han er også glad for skraldespanden. Han er en fantastisk hjælp, når vi rydder op, men måske skal man lige huske at kigge ned i skraldespanden en ekstra gang fra nu af, for i forgårs lå mit cover til ipad´en dernede.
Som man kan se af dagens billede, er han - som de fleste 2årige vist er  - en super-hjælper. Han vil gerne deltage i alt husligt arbejde og tager også gerne initiativ til at svinge kosten, hvis det trænger :-)

Ellers er vores forår præget af utroligt mange fester. Vi har været til konfirmation ved Jeppe i Viborg og ved Katrine i Birkerød, og så har der været 5 fødselsdage, skolefest og en fætter-kusine-fest. Samuel er som en fisk i vandet ved disse arrangementer. Han elsker, når der er mange mennesker og især børn omkring ham. Han sover ikke gerne, mens der er fest, men tager så uden problemer 15 timer i træk bagefter.
Anna har fået 2 kaniner, så nu er vores dyrebestand oppe på 5. Samuel er faktisk mere optaget af dyrene end Anna, men han er selvfølgelig også herhjemme hele dagen, hvor hun har travlt med alle kammeraterne og lektierne. Han taler tit om "nin" (kanin) og "gok gok" (hønsene) og er utrolig omsorgsfuld. Han tænker tit på, at de skal have mad og drikke, og om de mon sover nu. Han vil også gerne have fat i Dorthe og Andreas´ kat, men det er ikke altid den gider :-)

TAK - Samuels barnedåb

TAK til alle gæsterne ved Samuels barnedåb d. 3. marts. Det var en fantastisk dag, hvor solen i den grad smilede på os.
TAK for alle gaverne.
TAK for alt det gode humør.
TAK for alle hjælpsomme hænder.
TAK for dåben, som Samuels farfar Arne stod for.
TAK for billederne, som Samuels onkel Andreas har taget - nogle af dem kan I se her:

Anna bærer stolt dåbslyset ud af kirken

Den glade familie ved døbefonten

Et par dejlige unger ved festen bagefter

dygtig :-)

Dette indlæg kommer til at indeholde en del pral - så er I advaret :-)

Åh, at være alderssvarende ;.)..... I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken (og man kan ikke anklage os for at have trænet Samuel til dette besøg, for vi havde glemt alt om at hun skulle komme her i marts). Hun kom kl. 8.30 med en taske med legetøj, for nu var Samuel jo blevet 20 måneder og hun plejede at teste børnene i 1½ års alderen. Hun var lidt i tvivl omm hvorvidt det var for tidligt med Samuel, da han jo kun har været hos os i godt 4 måneder, men vi blev enige om, at hun kunne prøve, for han var - som altid -  i hopla og meget interesseret i hendes taske med ting.
Hun tjekkede hans motorik, hans leg og hans evner til at kommunikere med  hende, og hun var meget tilfreds!
Jeg skal love for, at der sad to stolte forældre og iagttog vores søn, der tydeligvis vidste, at nu skulle der præsteres, og det ville han gerne. Hun var især imponeret over hans evne til at koncentrere sig, lytte efter og så tålmodigt gøre det, hun bad ham om (og det var vi også). Han var også selv godt tilfreds og klappede gerne af sig selv og sagde "dygtig", hvis vi andre skulle glemme det.
Det kan godt lyde, som om han bliver presset lidt herhjemme, men det oplever vi bestemt ikke. Vi oplever bare en utrolig videbegærlig dreng, der siger "hva´ det?" 2oo gange om dagen og øver sig i at gå, hoppe, spille fodbold og snakke hele tiden. Han vil så gerne og han vil så meget.
Nå, men hun sluttede med at konstatere, at han faktisk nu havde indhentet sin alder mere eller mindre :-)
Det er dejligt. Selvfølgelig forventer vi, at han på tidspunkter vil gå i stå i udviklingen, men det er rart for ham, at han er godt på vej lige nu. Han får jo et liv, hvor han skiller sig meget ud, så det er dejligt, at han ikke også udviklingsmæssigt skal skille sig alt for meget ud.
Anna er også stolt af ham, for som hun så rigtigt siger - "det er jo mig, der lærer ham det. Han gør altid det samme som mig."

Samuel går

 

I forgårs, onsdag, d. 30.1, tog Samuel sine første skridt uden støtte! Søren legede med ham i stuen, mens jeg ryddede op (og Anna var til prøvetime ved spejderne), da han pludselig gik et par skridt hen over gulvtæppet hen mod Søren. Som med alt, hvad Samuel gør, er begejstringen over egne evner bagefter lige så fantastisk stor som koncentrationen er undervejs. Samuel går ikke bare afsted. Han står først og tjekker balancen ved at gå op og ned i knæ et par gange, vifte lidt med armene frem og tilbage, og .....så går han :-)
Anna synes, det er fedt, at han nu er ved at kunne gå, og hun træner ham hele tiden ved at stille ham, give slip og så sige "kom så Samuel". Det lykkes de fleste gange :-)

Også det med at spise med ske har han lige pludselig fået lyst til, så nu kommer hagesmækken frem igen. Han spiser fortsat rigtig godt og har mod på at smage det meste - i går spiste han således sild med karrysalat og lakridspulver - dog ikke samtidig.