TAK - Samuels barnedåb

TAK til alle gæsterne ved Samuels barnedåb d. 3. marts. Det var en fantastisk dag, hvor solen i den grad smilede på os.
TAK for alle gaverne.
TAK for alt det gode humør.
TAK for alle hjælpsomme hænder.
TAK for dåben, som Samuels farfar Arne stod for.
TAK for billederne, som Samuels onkel Andreas har taget - nogle af dem kan I se her:

Anna bærer stolt dåbslyset ud af kirken

Den glade familie ved døbefonten

Et par dejlige unger ved festen bagefter

dygtig :-)

Dette indlæg kommer til at indeholde en del pral - så er I advaret :-)

Åh, at være alderssvarende ;.)..... I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken (og man kan ikke anklage os for at have trænet Samuel til dette besøg, for vi havde glemt alt om at hun skulle komme her i marts). Hun kom kl. 8.30 med en taske med legetøj, for nu var Samuel jo blevet 20 måneder og hun plejede at teste børnene i 1½ års alderen. Hun var lidt i tvivl omm hvorvidt det var for tidligt med Samuel, da han jo kun har været hos os i godt 4 måneder, men vi blev enige om, at hun kunne prøve, for han var - som altid -  i hopla og meget interesseret i hendes taske med ting.
Hun tjekkede hans motorik, hans leg og hans evner til at kommunikere med  hende, og hun var meget tilfreds!
Jeg skal love for, at der sad to stolte forældre og iagttog vores søn, der tydeligvis vidste, at nu skulle der præsteres, og det ville han gerne. Hun var især imponeret over hans evne til at koncentrere sig, lytte efter og så tålmodigt gøre det, hun bad ham om (og det var vi også). Han var også selv godt tilfreds og klappede gerne af sig selv og sagde "dygtig", hvis vi andre skulle glemme det.
Det kan godt lyde, som om han bliver presset lidt herhjemme, men det oplever vi bestemt ikke. Vi oplever bare en utrolig videbegærlig dreng, der siger "hva´ det?" 2oo gange om dagen og øver sig i at gå, hoppe, spille fodbold og snakke hele tiden. Han vil så gerne og han vil så meget.
Nå, men hun sluttede med at konstatere, at han faktisk nu havde indhentet sin alder mere eller mindre :-)
Det er dejligt. Selvfølgelig forventer vi, at han på tidspunkter vil gå i stå i udviklingen, men det er rart for ham, at han er godt på vej lige nu. Han får jo et liv, hvor han skiller sig meget ud, så det er dejligt, at han ikke også udviklingsmæssigt skal skille sig alt for meget ud.
Anna er også stolt af ham, for som hun så rigtigt siger - "det er jo mig, der lærer ham det. Han gør altid det samme som mig."